Tager du ansvar for dit eget liv? Eller kun andres?

Jeg har nogle skønne kunder som altid. Jeg ser en tendens hos dem og det er, at når de lukker mig ind, så giver de slip på deres eget selvansvar for en kort stund. Det bliver kort, fordi vi får det healet og arbejdet med det. Nogle gange når de slet ikke at lægge mærke til, at de har givet slip før, at vi får snakket om det.

Det er så vigtigt at tage et selvansvar. Det er en af nøglerne til din indre power – dit smukke sjæls lys og et liv med masser af skønhed, glæde og overflod.

Det indre barn kom til syne

Jeg kender det så godt for mig selv. Da jeg som 29 årig lå på sygehuset efter en ond ond mave forgiftning som jeg havde fået i Indien kunne jeg ikke mere.

Jeg kan huske da sygeplejersken kom ind og bad mig gøre noget, tror det var at tage min temperatur, så kunne jeg ikke, jeg brød sammen, nu kunne jeg ikke mere.

Jeg blev en lille pige, nu havde jeg holdt mange ting sammen i familien og blandt venner i mange mange år og nu var jeg total brugt op. Min krop sagde fra og det gjorde min psyke også.

Nu havde jeg brug for ro og mulighed for at komme mig. At blive pylret om. Mig der ellers klarede alt omkring mig, kunne ikke mere og blev et lille barn.

Sygeplejersken så meget vandtro på mig og synes, at nu måtte jeg tage mig sammen. Men det var jo det jeg havde gjort alle de år, men nu kunne jeg ikke mere.

Og jeg fik den opmærksomhed og omsorg i min isolationsstue som healende så meget hos mig. Det var jeg ikke bevidst om den gang. I mange år synes jeg bare, at jeg havde været pinlig når jeg tænkte tilbage på det. Ubehageligt, at jeg sådan mistede kontrollen og ikke kunne mere. Jeg så ned på mig selv.

Sådan har jeg det slet ikke mere. Nu kan jeg se, hvorfor jeg reagerede som jeg gjorde og er ret slot af mig selv, at jeg lod mine parader falde for en stund.

Det skal du gøre

Det jeg oplever hos nogle mennesker i dag, når de er begyndt at arbejde med dem selv er, at de kommer ind til et sted i sig selv, hvor de har sluppet kontrollen, perfektionismen, alle facaderne og stressen.

Måske du kender det?

Tilbage står det lille barn og vil passes på, ind til det kan mærke, at det kan klare sig selv og har fået masser af kærlighed og omsorg.

Det mest powerfulde her er selvkærlighed og omsorg for dig selv. Derfor er selvkærlighed så vigtig.

Du kan give dig selv selvkærlighed på mange måder.

Skrive en ting ned hver dag som du kan lide ved dig selv i en smuk bog.

Kig dig selv ind i spejlet og sig, at du elsker dig selv. Det kan være grænseoverskridende i starten.

Lære at sige nej også uden dårlig samvittighed.

Gøre det du har lyst til, når du får lyst til det.

Sætte tid af hverdag til at meditere eller gøre andet alene for dig selv som du elsker.

Arbejd med dig selv og bed om hjælp til healing.

Luk dig selv ind i dit liv.

Tag dig selv alvorligt.

Tag ansvar for dine handlinger og tanker.

Holde op med at skulle klare al ting for alt og alle.

Tænke og tale pænt til dig selv og om dig selv.

Hvordan giver du dig selv selvkærlighed?

Skriv det meget gerne på Facebooksiden Angelicca Ravn – Sjælens Bolig så du kan inspirere os andre.